TASTE DISTRICT giver dig mulighed for at opleve de nyeste bands på vej frem. Med skiftende temaer og artister vil STARS give dig mulighed for at få udvidet din horisont til en billig penge. Den gode fest er også i centrum, så vi holder åbent hele natten og lader dygtige DJ's stå for lyden når musikerne går af scenen.
I aften er det THEE ATTACKS + LE FOX HOLES + DJ's der sørger for at du kommer i feststemning.
LÆS MERE

Musikskolens forårskoncerter afholdes over 2 forrygende aftener på STARS i selskab med talentfulde elever fra Musikskolen - rytmisk og klassisk musik i alle afskygninger.
Billetter á 75 kr. kan også købes i Vordingborg bibliotekernes afdelinger i Vordingborg, Stege og Præstø.
Musikskolens forårskoncerter afholdes over 2 forrygende aftener på STARS i selskab med talentfulde elever fra Musikskolen - rytmisk og klassisk musik i alle afskygninger.
Billetter á 75 kr. kan også købes i Vordingborg bibliotekernes afdelinger i Vordingborg, Stege og Præstø.

Koncerten med Tue West er et samarbejde med Pakhus 8, Præstø, hvor koncerten også foregår.
Der er mulighed for at bestille en menu i forbindelse med koncerten.
Menu + koncert koster 375,-
Seneste tilmelding til menu er mandag den 21. maj, og skal ske ved telefonisk henvendelse på tlf. 20635743
Menu:
Ørredmousse
Saltimbocca ala Romana
Tiramisu
LÆS MERE
Niclas Knudsen fra Ibrahim Electric klar med en drøm af et alternativt funkband.
Niclas Knudsen er en af frontfigurerne i Ibrahim Electric og er en af dette lands absolut ypperste guitarister. Nu er han klar med sit nye orkester, som han selv kalder for en realiseret drengedrøm: Et vaskeægte alternativt funkband. Le Funk Mystique spiller mytisk funk, fransk psychadelic og 80’er disco iblandet en god portion afrobeat, reggae og naturligvis blues. Kvartetten spiller med en legende, overskudsagtig og improviset tilgang til musikken, som skyldes bandemedlemmerne dybe rødder i jazzen.
Bandet består af kompetente og festlige spillemænd:
Niclas Knudsen (guitar) Jeppe Tuxen (keyboards) Thomas Vang (bas) Mads Forsby (trommer)
Program for Kulturnatten på STARS
18:30 // Dørene åbner
18:30 // Billedfernisering af vægmaleri i gården
19:30 // Valg af publikumsrepræsentant til STARS' bestyrelse
20:00 // Klassisk musik
22:00 Le Funk Mystique
Vulkanøen møder København og sød electronica opstår. Den dansk-islandske trio Kúra forener rock'et electronica med dub-elementer tilsat en graciøs vokal, der boltrer sig i et velproduceret melodisk univers.
Kúra slap deres første EP “Multicolor” løs i december 2010 med remixes af Max Cooper (UK) og Lulu Rouge (DK). Lulu Rouge’s remix af sangen Gógó nåede at ligge som den mest solgte single på iTunes Danmarks Electronica liste i over en måned, og singlen stabiliserede sig som en fast del af toppen af iTunes-listen igennem 2011. Udover Lulu Rouge remixet, har original versionen af Gógó været i rotation på DR’s P6 Beat siden maj. De gode takter fra singlen og debut EP’en udløste derudover titlen som ”Bedste Electronica Act i 2011” ved Underground Music Awards. Trods bandet har fokuseret på færdiggørelsen af deres debutalbum, er det blevet til flere liveoptrædener på bl.a. Distortion Festival, Strøm Festival og Stella Polaris 2011.
Efter koncerten med Kúra er der dj-sets med Anders Trentemøller og Kasper Bjørke
LÆS MERE
I november 2011 sendte sangerinden og sangskriveren Ida Gard endelig sit debutalbum på gaden – og der var masser af ros til den stærke sangerinde for ”Knees, Feet & the Parts We Don´t Speak Of”. Den garvede Torben Bille kaldte det ”en debut, der bringer armene i vejret og får denne lytter til at gå i knæ”, mens Steffen Brandt havde albummet som bobler på sin liste over de bedste danske 2011-udgivelser, med karakteristikken ”Insisterende debut”. Yderligere ros kom fra både P3 og P4, der begge har playlistet albummets første single ”You’ve Got Some Explaining To Do”.
LÆS MERE
Ét af de største stjernefrø 2011 havde at byde på var utvivlsomt dansk-svenske NIKLAS; manden bag singlen "Ikke Mer' Mig" og YouTube fænomenerne "Ingen Dikkedarer", "Chiller Når Du Flexer", ”Veninder” og aktuelle ”Top Swag”.
LÆS MERE
Med 7 albums, 6 Europa tourneer, 1 USA tourne og en hulens bunke internationale festival shows i bagagen, skulle navnet Manticora gerne være kendt på alles læber rundt omkring i Danmark. Bandet blev dannet tilbage i 1997 og med debut albummet “Roots Of Eternity” fra 1999, begyndte Manticora langsomt, men sikkert at krybe ind i bevidstheden hos Danskerne og hos metal fans i det store udland.
Manticora er garant for en høj-oktan gang thrash/power metal, med progressive undertoner, afspejlende sig i flere koncept albums, med mørke historier og intelligente betragtninger om livet, døden og universet. Med en energisk scene optræden, der rammer 110% hver gang, er Manticora et band, der skal opleves live, så snart man får muligheden for det.
Lørdag den 22/9 gæster Manticora STARS i Vordingborg for første gang, og det er en kærkommen mulighed for det Sydsjællandske folk, til at få rykket nogle nakkehvirvler af led til en gedigen omgang headbanging.
Mette Juul, med Riel, Ramsbøl, Riis og Hess.
d. 23 september kan den anmelderroste jazzvokalist og sangskriver Mette Juul opleves på Stars for første gang. Med sig har hun et fremragende hold af dansk jazz absolutte top, nemlig Alex Riel på trommer, Nikolaj Hess på piano, Jesper Riis på trumpet og Morten Ramsbøl på bas. Koncerten er en del af Mette Juul's pladeturne, med ny flot udgivelse af pladen Moon On My Shoulder, der udkom i juni 2012.
Choir Of Young Believers udsendte i november singlen ”Patricias Thirst” - forløberen for bandets længe ventede andet album, der landede i butikkerne den 27. februar 2012.
Choir Of Young Believers modtog ikke mindre end seks nomineringer til Danish Music Awards 2009-udgave, som et synligt bevis på den store popularitet, der var blevet gruppen til del ovenpå debutalbummet This Is For The White In Your Eyes.
Fuldt fortjent kunne frontmand Jannis Noya Makrigiannis og de øvrige bandmedlemmer efterfølgende forlade festen med statuetten for Årets Nye Danske Navn i hænderne.
LÆS MERE
I livet og indenfor musikken kan man opnå anderledes resultater, hvis man med jævne mellemrum ryster posen.
Man kan også forsøge sig med nogle helt nye brikker i posen. Sing Sing Sing er resultatet af det sidste.
Sing Sing Sing er et møde mellem fem mennesker med tilsammen mere end 100 års erfaring i musikkens tjeneste.
Sing Sing Sing består af : SASCHA DUPONT // NINA FORSBERG // SØREN JACOBSEN // ALEX NYBORG MADSEN // IVAN PEDERSEN
LÆS MERE
Sangerinden Freja Loeb disker op med powerpop, som afslører en stor kærlighed til 80'ernes syntetiske elektrobeats. Det er den elegante overgang mellem det lyserøde pigeværelse og den voksne kvindes problemer i en verden med ambitioner. Ikke ulig Freja's forbilleder Tori Amos og Kate Bush. Men musikken rummer også det dekadente, og trækker tråde til Bowies fornemmelse for dansegulvet og Fleetwood Mac's fornemmelse for den perfekte popsang.
LÆS MERE