Kom helt tæt på lyden af Nashville, når Nashville Nights Spring Tour igen ruller ud på de danske landeveje.
Udvalgte sangere og sangskriver fra Nashville tager for femte gang på turné rundt i Danmark. I det helt særlige koncertformat Writers Rounds får publikum mulighed for at møde musikerne helt tæt på til aftener med store musikalske fortællinger.

Hvad lyder Nashville af anno 2024? I byen, hvor der er country i vandet, fostres et væld af nye stjerner, og nogle af de bedste bliver inviteret med på forårstouren Nashville Nights Spring Tour. Sammen med internationalt etablerede sangskrivere præsenterer og spiller de sange, de har skrevet til sig selv eller andre.

’Writers Round’ er en elsket og integreret del af countryscenen i USA, hvor sangskrivere går på scenen i en intim, akustisk setting og underholder publikum og hinanden med at spille og fortælle historier om deres sange.

Der er aldrig to shows, der er ens – både sangvalg og kunstnersammensætning skifter og gør hver aften uforudsigelig, spændende og nærværende, for publikum såvel som for musikerne på scenen.  
Hvem der går på scenen i år afsløres løbende på Nashville Nights sociale medie-platforme og i nyhedsbrevet.


KENSIE COPPIN
- en eminent singer/songwriter fra Texas, som trods sin unge alder allerede har mere end 20 års erfaring på livescenen. Kensie har spillet musik siden hun var 8 år og som ung teenager både skrev og indspillede hun hos Sony Music med en række hitsangskrivere – hun var endda opening act for navne som Josh Turner, Rivers Rutherford and Rebecca Lynn Howard. Kensie har optrådt på det legendariske Nashville-spillested The Grand Ole Opry og har skrevet sange med bl.a. Curly Putman, Dale Dodson, D. Vincent Williams og Bernie Nelson. 
 

TRICK SAVAGE
Trick Savage er dobbelt Grammynomineret sangskriver født i Oklahoma, som han kalder ”ground zero of country music greatness”. Han har skrevet for tv-stationer, præsidentkandidater og stjerner  som Cody Johnson, Lainey Wilson, Eric Church, Ashley McBryde, Dan Smalley, Trisha Yearwood og mange flere. Trick er Nashville Nights guitar-troldmand som, med sit fremragende spil og sine både rørende og sjove sange, vil vinde dit hjerte fra det øjeblik han slår første tone an. Trick skal opleves live!

CASSIDY DANIELS
Cassidy Daniels er født i Carolina, opvokset i Kentucky, og bor nu i Nashville, TN. Cassidy er lige nu et Music City’s mest lovende talenter. Hun fik debut som 12-årig, blev “signet” af legenden Liz Rose og Warner Chappell, og har ikke set sig tilbage siden. Daniels har en eminent og kraftfuld stemme, fantastiske sange med rå tekster, og en hjertevarm stage-presence. Det er første gang Cassidy er med på Nashville Nights Spring Tour og vi glæder os voldsomt til at byde hende velkommen.

GRANVILLE AUTOMATIC
Granville Automatic, består af sangerinderne/sangskriverne Elizabeth Elkins og Vanessa Olivarez. Duoen har medvirket på mere end 40 tv-shows, bl.a. Netflix's The Ranch, ABC's American Crime, FOX's Reunion samt PBS’ Sun Studio Sessions og Ditty TV, og er et af de mest spændende alt. countrynavne i Nashville i øjeblikket. Deres sangskrivning er blevet rost af The New York Times, USA Today, Bitter Southerner, The Tennessean og American Songwriter. Rolling Stone Country kaldte dem en af de bedste ting, der blev hørt på Americana Music Festival. Elizabeth og Vanessa er fantastisk dygtige sangskrivere og har bl.a skrevet sange til Wanda Jackson, Angaleena Presley, Sugarland, Billy Currington, Kira Isabella og Ruby Boots.

Nashville Nights

Lørdag // 25.05.2024

Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00

STARS

Forsalg: 210,-

Dørsalg: 230,-

Køb billet