I år er det 20 år siden, at Hush – fri af tid og tone – sendte debuten, ’A Lifetime’, på gaden og ramte hitlistens 1. plads med akustisk guitar, banjo, lap steel og stilsikker country-pop. I en tid hvor storladen britpop og stadionrock satte dagsordenen, opnåede det ”lille” album uventet stor succes. A Lifetime solgte i titusindvis, ramte lyttere på tværs af generationer og blev sit helt eget kapitel i nyere dansk musikhistorie. 

Vi indspillede det meste af debut’en hjemme i soveværelset, simpelthen fordi vi ikke ku’ få en pladekontrakt i starten. Dét der var et benspænd endte faktisk med at blive nøglen til den lyd albummet har. En lyd som er meget 1:1 og supernærværende. Derfor giver det også SÅ meget mening at tage albummets sange med ud på de små spillesteder. 

Sådan fortæller Michael Hartmann om ’A Lifetime’ og Dorthe Gerlach supplerer: 

Jeg kalder det for sjov vores anti-arena-tour. Det er også for at lyse på, at de små spillesteder og foreninger kan noget helt særligt når det handler om at opleve musik. De har været med os hele vejen, det var dér vi spillede vores første koncerter og vi har elsket at komme tilbage gennem alle årene. 

Som tourtitlen antyder, ”From One Lifetime To Another”, har Hush ikke stået stille de sidste 20 år, og selvom koncerterne tager udgangspunkt i debutalbummet, lover duoen også at der bliver smagsprøver på helt nye sange. 

HUSH | Unplugged – From One Lifetime To Another” går i salg torsdag den 21. marts kl. 10.00.

HUSH unplugged

Lørdag // 26.10.2024

Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00

STARS

Siddende

Forsalg: 300,-

Dørsalg: 320,-


Køb billet