Den 12. sep 2025 udkom Junckers nye album Fremmed for det Meste - GAFFA kvitterer med 5 stjerner, og kalder Juncker "en af vores bedste dansksprogede sangskrivere".
Med hits som Havana, kendingsmelodien til Med Kurs Mod Fjerne Kyster - og omkring 100.000 månedlige lyttere på Spotify, har Juncker for længst cementeret sig som en folkekær og anerkendt sangskriver med en trofast fanbase.
Han er kendt for sin skarpsindige poesi, musikalske nysgerrighed og evnen til at krybe helt ind under huden på lytteren. Hans tekster kan være både melankolske og modløse, men også drømmende, håbefulde og udforskende og altid fulde af billeder og stærke metaforer.
Det nye album bygger videre på succesen fra Nattergalen Findes (2023), som fik flere 4- og 5-stjernede anmeldelser og blev udnævnt til Ugens Album på P5. Siden fulgte Nattergalen Mixes (2024) med remixes, outtakes og nye sange. Og nu i 2025, markerer Fremmed for det Meste endnu et højdepunkt i en karriere, der begyndte for 26 år siden med bandet Bloom og singlen Timebomb.
Som solist fik Juncker sit gennembrud med Mogens og Karen og opnåede siden en guldplade med Havana. Med det nye album viser han endnu engang, hvorfor han stadig er en af landets mest markante stemmer.
FÆLLESSPISNING
For at forkæle dig ekstra har vi arrangeret fællesspisning på SmallSTARS så du kan varme op til koncerten med dejlig mad og hyggeligt samvær med andre koncertgæster. Der kan desværre ikke tages specielt hensyn til allergier eller lign. Der vil altid være en hovedret med kød og hertil 2-3 grønne retter, dip, smør eller lignende samt brød. Er du vegetar kan du spise ekstra af de grønne retter.
Salget stopper kl. 12 to dage før arrangementsstart.
Spisebilletten koster 160 kr. Du køber den som tilkøb når du køber din koncertbillet men hvis du ikke fik den med i første omgang kan du købe den her - husk at vælge den rigtige dato.
Spisningen denne aften starter kl. 18. Dørene åbner kl. 17:30
Begrænset antal pladser.
Maden leveres af DGI-Huset Vordingborg
Hvis du ikke fik købt spisebilletten sammen med koncertbilletten så kan du tilkøbe den her indtil to dage før arrangement (med forbehold for udsolgt). Husk at vælge den rigtige dato > SPISEBILLET
Juncker med band
Lørdag // 07.02.2026
Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00
STARS
Siddende
Forsalg: 250,-
Dørsalg: 275,-
Billet
