Efter års dvale vendte Mouritz/Hørslev Projektet tilbage til de danske scener i starten af 2025. Det blev en kæmpe succes, hvorfor bandet atter vender tilbage i 2026. Til koncerterne flankeres Mads Mouritz af det band der har været med til at lave alle orkestrets plader. Lone Hørslev er ikke med på scenen - men i teksterne og i ånden.

Lone Hørslev har skrevet nogle af nyere tids mest personlige romaner og digtsamlinger. I Mouritz/Hørslev Projektet gør Mads Mouritz Hørslevs poesi til uforglemmelige danske sangperler, og makkerparret har siden debuten i 2007, i samarbejde med et fast stjernespækket musikerhold, udgivet 4 albums, som lever derude i flere og flere danskeres bevidsthed.

Mouritz sørger for et bagtæppe af rock og pop til den sorthårede forfatterindes humoristiske og poetiske skildringer af kærlighed, skovbrande og bekymringer om Trump, kviksølv og overvågning. Stilmæssigt favner bandet bredt. Visse steder minder musikken om sødmefuld dansk 80?er pop, andre steder fornægter det sig langt fra, at en omfattende række kompetente kræfter fra rockundergrunden giver en hånd med i projektet. Skævt, morsomt og overraskende musikalsk - hjerteprikkende evergreens hvis appel rækker meget længere end til de litterære saloner.
 

Projektets seneste album, "Lykkelige Mennesker", udkom i 2021. Herefter gik der 1-2 år før sangene for alvor tog fat. "Termodragten" udviklede sig gradvist til et regulært radiohit, ligesom sangen i dag har over 1 mio. streams på Spotify. Sideløbende havde Mouritz/Hørslev Projektet hele to af deres sange med i 2024-versionen af X Factor.

Mouritz/Hørslev Projektet, hvis musik tidligere af anmelderne gik under betegnelsen audiopoesi, er dermed pludselig trådt ind i en verden af mainstream popmusik, hvor en ny generation af unge fans har taget det efterhånden omfangsrige sangkatalog til sig.

 

Line-up:

Mads Mouritz, sang og guitar

Jacob Funch, guitar og sang

Mads Andersen, trommer

Thomas Vang, bas

Lisbet Laugesen, sang, klaver og keyboards



FÆLLESSPISNING

For at forkæle dig ekstra har vi arrangeret fællesspisning på SmallSTARS så du kan varme op til koncerten med dejlig mad og hyggeligt samvær med andre koncertgæster. Der kan desværre ikke tages specielt hensyn til allergier eller lign. Der vil altid være en hovedret med kød og hertil 2-3 grønne retter, dip, smør eller lignende samt brød. Er du vegetar kan du spise ekstra af de grønne retter.

Salget stopper kl. 12 to dage før arrangementsstart. 

Spisebilletten koster 160 kr. Du køber den som tilkøb når du køber din koncertbillet men hvis du ikke fik den med i første omgang kan du købe den her - husk at vælge den rigtige dato.

Spisningen denne aften starter kl. 18:00. Dørene åbner kl. 17:30

Begrænset antal pladser. 

Maden leveres af DGI-Huset Vordingborg

Hvis du ikke fik købt spisebilletten sammen med koncertbilletten så kan du tilkøbe den her indtil to dage før arrangement (med forbehold for udsolgt). Husk at vælge den rigtige dato > SPISEBILLET

Mouritz / Hørslev Projektet

Lørdag // 28.02.2026

Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00

STARS

Siddende

Forsalg: 225,-

Dørsalg: 250,-


Billet