Musikbaren på SmallSTARS
Musikbaren på SmallSTARS er din oase i en travl hverdag. Den sidste fredag i måneden kan du mødes med vennerne, slappe af og nyde en aften, hvor forskellige DJs præsenterer musik på tværs af genrer.
Vi hylder vinylpladen, og i Musikbaren kan du altid se, hvad der bliver spillet. Det handler om kærligheden til musikken, de store klassikere, de oversete perler og de uventede opdagelser.
Du vil selvfølgelig høre velkendte favoritter og hits, men vi forsøger også at udfordre lidt. Derfor blander vi de numre, du kender og elsker, med musik, kunstnere og albumspor, som fortjener langt mere opmærksomhed, end de normalt får.
Har du et musikønske? Så giv det et skud. Hvis vi har pladen med, og nummeret passer ind i aftenens flow, finder det vej til pladetallerkenen. Vi spiller dog kun vinyl, så der er ingen mulighed for en hurtig streaming- eller playlisteløsning.
I stedet for den sædvanlige playliste får du her chancen for både at genhøre musik, du elsker, og opdage nye favoritter, som du endnu ikke vidste, du manglede i dit liv.
Som et fast og populært indslag afholder vi hver gang Musikbongo med gratis spilleplader til alle deltagere.
Kl. 21.00 - Musikbongo
Konceptet er enkelt: To DJs spiller tilfældigt udvalgte numre fra deres vinylsamlinger. Få pladen fuld og vind præmier som koncertbilletter, STARS-merchandise eller en omgang drikkevarer til bordet.
Af og til byder Musikbaren også på særlige musikalske nedslag, temaer eller overraskelser, som sætter ekstra kulør på oplevelsen.
Der er altid gratis adgang, og dørene åbner kl. 19.00.
Vi ses på Musikbaren!
