RUGSTED KIBSGAARD & DK samler tre af Danmarks mest markante og erfarne musikalske personligheder i et nyt trioformat, hvor sangene, historierne og det musikalske nærvær er i centrum.
Trioen består af Jens Rugsted (Rugsted & Kreutzfeldt), Ole Kibsgaard (Shu-bi-dua) og Lars DK (Alle).
Med rødder i flere årtiers dansk musikhistorie og et imponerende bagkatalog i ryggen mødes RUGSTED KIBSGAARD & DK i et fælles projekt, der både hylder den danske og internationale sangskat og peger fremad med ny energi og fortælleglæde. Der bliver selvfølgelig plads til ikoniske Rugsted & Kreutzfeldt-hits som: Jeg ved det godt, Tilfældigvis forbi og Jeg i live. Derudover byder koncerten på egne sange, overraskelser og internationale perler i stil med Crosby, Stills & Nash - blandt andet Shower the People.
Musikken bevæger sig i et stemningsfuldt og organisk univers, hvor melodierne får plads, teksterne står klart, og sammenspillet er præget af erfaring, respekt og spilleglæde. Publikum kan forvente intime koncerter med fokus på nærvær, stærke fortællinger og sange, der har sat - og fortsat sætter - aftryk på dansk musikliv.
RUGSTED KIBSGAARD & DK er ikke et nostalgiprojekt, men et levende samarbejde mellem kunstnere, der stadig har noget på hjerte. Trioen forener forskellige musikalske udtryk i en fælles ambition om at skabe koncerter, der rammer både hjerte og hukommelse.
FÆLLESSPISNING
For at forkæle dig ekstra har vi arrangeret fællesspisning på SmallSTARS så du kan varme op til koncerten med dejlig mad og hyggeligt samvær med andre koncertgæster. Der kan desværre ikke tages specielt hensyn til allergier eller lign. Der vil altid være en hovedret med kød og hertil 2-3 grønne retter, dip, smør eller lignende samt brød. Er du vegetar kan du spise ekstra af de grønne retter.
Salget stopper kl. 12 to dage før arrangementsstart.
Spisebilletten koster 160 kr. Du køber den som tilkøb når du køber din koncertbillet.
Spisningen denne aften starter kl. 18:00. Dørene åbner kl. 17:30
Begrænset antal pladser.
Maden leveres af DGI-Huset Vordingborg
Hvis du ikke fik købt spisebilletten sammen med koncertbilletten så kan du tilkøbe den her indtil to dage før arrangement (med forbehold for udsolgt). Husk at vælge den rigtige dato > SPISEBILLET
Rugsted, Kibsgaard & DK
Fredag // 12.03.2027
Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00
STARS
Siddende
Forsalg: 275,-
Dørsalg: 300,-
Billet
