Danmarks ukronede beat-konger vender tilbage med et mere back-to-basics og personligt album og en landsdækkende turné i 2027.

Når The Beatophonics drager på turné i starten af 2027, er det igen som en tætspillende og energisk trio. Publikumsmødet bliver nærværende og direkte, med fokus på den 60?er baserede guitarrock, de tætte vokalharmonier og de nye, gribende sange, der viser bandet i deres mest personlige topform.

The Beatophonics har siden den spæde start i 2010 været synonym med musikalsk overskud og tidløse melodier. Med det kommende album Time Is Change (ultimo 2026) ryster trioen posen og præsenterer deres hidtil mest ærlige udtryk. Hvor forgængeren Let's Do Thisvar præget af en mere omfattende produktion og et opgør med det tidlige Beatophonics som et "reenactment-band", fokuserer det nye materiale på en melodiøs, guitarbaseret bandlyd i tråd med bandets debutplade The Beatophonics fra 2015, men uden at lade sig diktere af årstalsbestemte dogmer.

The Beatophonics har for alvor markeret sig nationalt og internationalt:

  • Spansk gennembrud: Singlen "I Go Through Emotions" blev et radiohit i Spanien, og albummet Let's Do This blev i den spanske presse fremhævet som en af de vigtigste udgivelser i 2020 - side om side med navne som Foo Fighters.
     
  • Internationalt format: Guitarist og sanger Søren Koch har siden 2018 været officielt medlem af de britiske Rock and Roll Hall of Fame-legender The Zombies.
     
  • Live-autoritet: Med over 100 koncerter i bagagen har bandet besøgt landets førende spillesteder somSTARS,Maskinhallen, Godset,Fermaten,Turbinen &VEGA.
     
  • TV-koncert med Peter Belli: Bandets TV-koncert Live At The Club Liverpool Housemed den nu afdøde folkekære rocklegende som gæst er blevet genudsendt utallige gange. Samarbejdet står som Bellis sidste rockudgivelse.

The Beatophonics er:
Søren Koch: Vokal & guitar
Flemming Koch: Trommer & vokal
Magnus von Bülow: Bas & vokal

The Beatophonics

Fredag // 05.03.2027

Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00

STARS

Siddende

Forsalg: 280,-

Dørsalg: 305,-


Billet