Den 11. september inviterer Stars i Vordingborg i samarbejde med Musikforeningen Cæcilia til koncert med Mames Babegenush feat. LiveStrings.
Der er dømt høj energi, store følelser og masser af instrumenter, når Mames Babegenush går på scenen sammen med strygerensemblet LiveStrings.
Mames Babegenush er en populær instrumental kvintet, der bevæger sig mellem folk, jazz og kammermusik med afsæt i østeuro pæiske traditioner og et nordisk udtryk. Deres musik spænder fra egne kompositioner til arrangementer af traditionelt materiale og er kendetegnet ved tæt sammenspil, improvisation og nærvær og kontakt med publikum. De har hele syv albums med sig I bagagen og har optrådt bredt i ind- og udland, blandt andet i Carnegie Hall.
Live Strings er en eftertragtet strygerkvartet anført af den norske cellist Live Johansson. Musikerne spiller på tværs af genrer, har samarbejdet med en lang række anerkendte danske og internationale artister og ses ofte på tv-skærme I diverse musikprogrammer. De er kendetegnet ved et stærkt sammenspil og deres legende og nysgerrige tilgang til musikken.
Mames Babegenush og LiveStrings har mange år bag sig med samarbejde. Siden 2014 har de spillet sammen, bla. på festivaler i hele Norden, i Østrig og Tyskyland og har udgivet to albums sammen. Til koncerten I september spiller de fra Mames Babegenush' repertoire, og garanterer en intens og nærværende koncertoplevelse.
Mames Babegenush feat. LiveStrings
Fredag // 11.09.2026
Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 19:00
STARS
Forsalg: 225,-
Dørsalg: 250,-
Billet
