Aftenens vært: Værtens Bedste

Med Værtens Bedste kan du se frem til et vellydende og inkluderende husorkester, som på denne aften vil varme publikum og jammere op med musik fra deres egne personlige helte. Bandet består af Asger, Ask, Lucas og Harald. Alle med rødder i det lokale musikmiljø. Der vil kunne opleves toner fra både Blues, Pop og Rock med kunstnere som John Mayer, James Taylor, Eagles med mere.

De glæder sig meget og håber at få lov at byde så mange som muligt velkomne.


En god jam handler om førstegangsmødet mellem musikere - direkte på scenen, live foran publikum. Der skal spilles på intuitionen og fornemmelsen, og man skal fange de signaler, der gives og de muligheder, der åbner sig efterhånden som man bevæger sig frem gennem musikken. En jam er uforudsigelig, den er spændende og den er først og fremmest sjov!

Rutinerede musikere kan stå side om side med uprøvede kræfter, og sammen skabe helt nye versioner og arrangementer af velkendte numre, og alle musikalske valg udspiller sig lige for ørerne af publikum. Det er ikke vigtigt at spille "rigtigt" eller at "spille bedst", men vigtigt at give plads til hinanden på scenen og i musikken. Det er sådan en jam vi laver til Smallstars Jam Sessions.

Værtskabet for jam'en går på skift mellem jam-værter, som sammensætter et husorkester til lejligheden. Det er det orkester, der er backing for de gæster der kommer for at jamme. Du kan selv tage et instrument med eller låne dig frem på aftenen. Vi har klaver, trommer og diverse forstærkere, så det er muligt for de fleste rytmiske musikere at gå direkte på scenen. Sangere er også mere end velkomne!

Vi glæder os til en fed jam!

Dørene åbner kl. 19:00 - Entré 50 kr.

JamSession #33

Torsdag // 01.10.2026

Showstart kl. 19:30 // Døre kl. 19:00

SmallSTARS

Dørsalg: 50,-


Billet