Kun for unge mellem 16-25 år


HEARTZ:

FED & PHIL:
Med rødder i 00'ernes og 10'ernes hiphop og pop skaber Fed og Phil et udtryk, hvor rap, humor,
energi og skarp musikalitet går op i en højere enhed. Universet er kendetegnet ved selvironi,
popkulturelle referencer og en attitude, der både er legende og præcis. Duoen, bestående af
Thomas Vejbæk (Fed) og Philip Clausen (Phil), er på kort tid gået fra SoundCloud-eksperimenter til
mere end 25.000 månedlige lyttere, over en million streams og en voksende national
opmærksomhed, båret af både deres særlige lyd og en karakteristisk tilstedeværelse på sociale
medier.

Rejsen begyndte ved et tilfælde i et kolonihavehus i Kolding, hvor en freestyle og en spontan
samtale udviklede sig til et kreativt makkerskab. Under coronanedlukningen fik de mulighed for at
arbejde seriøst med musikken, og allerede efter deres første udgivelser oplevede de en stigende
fanskare. Det store vendepunkt kom, da Fed via en veltilrettelagt manøvre fik duoen booket til en
gymnasiefest som deres debutkoncert. I stedet for en almindelig begyndelse med et lille publikum
stod de foran 500 gymnasieelever, der kunne teksterne udenad. Den oplevelse blev et signal om,
at deres musik havde fat i noget, der rakte langt ud over deres egen cirkel.


En væsentlig del af deres brand er Feds TikTok-univers, hvor hans karakteristiske persona har
opnået massiv genkendelighed. Den skæve, humoristiske og selvsikre "very good bad boy"-figur har gjort dem synlige for et ungt publikum og banet vejen for virale øjeblikke. Gennembruddet
materialiserede sig for alvor med singlen "Phil&Fed" i slutningen af 2024 - et nummer, der
kombinerede deres signaturenergi med en stærk TikTok-tilstedeværelse og skabte en markant
stigning i både streams og følgere. Siden da har duoen udvidet rækkevidden og cementeret deres
position som et act i hastig vækst.


Liveuniverset er en central del af deres identitet. Hvor musikken online præsenterer humor, tempo
og attitude, transformeres deres numre på scenen til en helstøbt, højenergisk oplevelse. Med et
fuldt liveband har de skabt et format, der løfter deres produktioner til et niveau, hvor publikum
bliver inviteret ind i, hvad der føles som en gadefest i nattens sene timer. Den storladne lyd,
særligt tydelig i numre som "Bundløs", bliver i liveformatet forstørret til en intens, kollektiv
oplevelse, hvor både musikalitet og performance står skarpt. Duoen arbejder ud fra devisen, at
det skal lyde større live end på Spotify og publikum skal mærke, at de tager både showet og
deres community seriøst.


På få år er Fed og Phil gået fra lokale gymnasier til større festivalscener, heriblandt Distortion, som
for blot et år siden stod øverst på deres liste over mål. Deres popularitet og liveerfaring vokser i
takt med nye udgivelser, herunder samarbejder med bl.a. 2Tiltango og kommende materialer, hvor
både duoens fælles projekt og Feds solomateriale peger mod en dybere og endnu mere
konceptuel kunstnerisk retning.


Fed og Phil står midt i et kreativt gennembrud og en energibølge, der kun er på vej til at blive
større. Med en unik kombination af humor, attitude og musikalsk overskud har de skabt et
univers, der både rammer den digitale generation og lever 

 

GRØN DRENG:

Grøn Dreng er en teknisk stærk rapper med stor respekt for sit håndværk. Hans musik er kendetegnet ved skarpe rim, hurtige flows og velplacerede temposkift, der giver hver sang dynamik og energi. Med inspiration fra både grime og tung, basdrevet hiphop bevæger han sig ubesværet mellem forskellige udtryk, altid leveret med selvsikkerhed og autoritet.

Lydbilledet er råt, direkte og kompromisløst. Markante trommer, dyb bas og en moderne produktion danner rammen om et kraftfuldt udtryk, hvor teknisk kunnen og intensitet går hånd i hånd. Grøn Dreng henvender sig til lyttere, der værdsætter rap med høj præcision, stærk levering og et nutidigt, energifyldt sound.

Nogen oplevet måske Grøn Dreng live på dette års Gnist Festival og nu er han altså klar til at indtager scenen på STARS til HEARTZ den 9. oktober.

 

HEARTZ: Fed & Phil + Grøn Dreng

Fredag // 09.10.2026

Showstart kl. 20:00 // Døre kl. 20:00

STARS

Forsalg: 50,-

Dørsalg: 75,-


Billet